Spring menu over

Kraner, gravemaskiner og masser af dygtige mennesker arbejder på højtryk i hele området, og markerne i Favrholm er ikke til at kende. Går du en tur i området, kan du tydeligt se, at Nyt Hospital Nordsjællands firkløverbyggeri har taget form til fremtidens hospitalsstuer.

Er du pendler, så knib øjnene lidt sammen – i horisonten kan du skimte byggeriet af den nye togstation Favrholm Station, som allerede næste år vil være klar til S-tog og lokalbane.

Her fra luften kan du også se, hvordan de nye regnvejrssikre veje, vejkryds, cykelstier, og fortove kommer til at bugte sig gennem landskabet. Du kan måske også fornemme, hvor central en rolle naturen får, med søer, vandløb og masser af grønne træer og planter der kommer til at spille en stor rolle i bydelen.

Denne vinter planter vi hele 80 forskellige blomsterarter på et 2000 m2 stort areal ved den nye vej Favrholm Alle, som allerede vil blomstre til næste år. Blomsterfrøene kommer fra Bauneparken i Alsønderup, hvor vi laver vores egen frøblanding med lokale blomsterfrø.

At vi sår vilde lokale blomsterfrø er kun ét af mange projekter, som skal være med til at skabe stor biodiversitet i Favrholm de kommende år.

Logo