Spring menu over

Vinderen af konkurrencen blev teamet ledet af Elkiær og Ebbeskov arkitekter.

Det bliver også muligt at se forslagene fra de to konkurrerende teams, som blev ledet af henholdsvis Holscher Nordberg og Werk.

Alle tre teams har givet deres bud på samlede løsninger for et nyt stadion, idrætsanlæg og de omgivende byrum i Favrholm Stadionkvarter.

De tre teams har siden den 6. december 2022 deltaget i konkurrencen, som blev udbudt som et parallelopdrag – altså en konkurrence hvor tre teams efter offentligt udbud har fået tildelt den samme opgave, som de løser parallelt – man får altså tre forskellige bud på den samme opgave.

Arkitektkonkurrence blev udskrevet af udviklingsselskabet Propreco på vegne af Hillerød Kommune. Formålet med konkurrencen har været at få nytænkende bud på, hvordan stadion og akademifaciliteter for professionel fodbold bedst tænkes sammen med den overordnede vision for Stadionkvarteret. Et kvarter hvor natur, by, bevægelse, sundhed og bæredygtighed kombineres, så det kan bruges af mange forskellige borgere og brugere i Hillerød – og med stadion og byrummene omkring det som ’byens dagligstue’ – det sted man mødes både til hverdag og ved større events.

Det vindende arkitektforslag fra Elkiær og Ebbeskov vil indgå i det videre arbejde med et dispositionsforslag - en plan, der skal konkretisere indholdet i den allerede vedtagne masterplan, særligt for den første etape af Stadionkvarteret. Dispositionsforslaget vil efter politisk godkendelse blive sendt i offentlig høring. Vi forventer, at det sker i sidste halvdel af 2023.

Hvis du vil vide mere, så kom med til ferniseringen i byrådssalen på Hillerød Rådhus den 13. april 2023 kl. 18-20.

Illustration af stadion - vindende forslag fra Elkiær og Ebbeskov arkitekter
Illustration fra det vindende forslag af Elkiær og Ebbeskov arkitekter
Logo