Favrholm Pionercamp er åben
Foråret er kommet, og det betyder at pionercampen igen er åben.
Kom ud i Pionercampen og nyd området fra vores terrasse, læs om planerne for bydelen Favrholm og Museum Nordsjællands arkæologiske udgravninger. Du kan også blive klogere på naturen i området med Favrholm Naturskoles naturformidling og aktiviteter.
Du finder Pionercampen vest for hospitalsbyggeriet, og du kommer bedst derud på cykel eller til fods. Der er nu mange gode stier, som fører ud i Favrholm:
- Fra Favrholm Station kan du følge cykel- og gangbroen over Overdrevsvejen og videre af de nye stibroer, som går gennem Salpetermosen. Fra hospitalets byggeplads er der etableret en midlertidig sti udenom byggepladsen, som fører over til Favrholm landskab og pionercampen.
- Fra Frederiksborg Centret forbi Firmasport og tennisbanerne og videre langs Jagtvej til de nye stibroer i Favrholm.
- Cykel- og gangstien som starter på Milnersvej mellem Hotel Hillerød og Frederiksborg Centret.
- Cykel- og gangstien fra Roskildevej langs den nye Favrholm Alle (midlertidigt lukket men forventes at åbne i sommeren 2026).
Lån Pionercampen
Mangler du eller din forening et sted til en aktivitet eller et arrangement, så er Favrholm Pionercamp stedet.
Pionercampen består af en stor terrasse med plads til ca. 40 – 50 mennesker, et containerrum, som I kan låne nøglen til, kaffevogn, toilet og en generator til strøm.
Interesseret? Tag kontakt til Julie jufi@hillerod.dk eller Karin karj@hillerod.dk.