Spring menu over

Pionercampen

Favrholm Pionercamp er et kunstværk og et mødested. Tanken med stedet er at skabe liv i Favrholm, at skabe et mødested, hvor man kan høre om byudviklingen og knytte Hillerød og Favrholm sammen.

Favrholm Pionercamp kan bruges af alle, og du har mulighed for at låne den til et arrangement.

Læs om Pionercampen her

Favrholm Naturskole

Favrholm Naturskole, som er en del af idrætsforeningen Favrholm Idræt & Kultur, blev stiftet i slutningen af 2024.
Naturskolen holder til ved Favrholm Pionercamp, hvor de løbende arrangerer naturformidlings aktiviteter med fokus på børnefamilier, børneinstitutioner og skoler.

Palmesøndag åbnede naturskolen officielt med en BioBlitz med den landskendte naturformidler Bjørli med deltagelse af over 150 børn og forældre.

Naturskolen ledes af naturvejledere og frivillige, og de samarbejder med Danmarks Naturfredningsforening Hillerød, Friluftsrådet Nordsjælland, Foreningen af Danske Santiagopilgrimme og andre foreninger og NGO´er, der deler, benytter og beskytter naturen.

Gennem Favrholm Naturskole kan du booke overnatning i de to shelters, som står ved pionercampen. Efter aftale er det også muligt at låne bålgrej, telte m.m.

Læs mere om Favrholm Naturskole og Favrholm IK her

BioBlitz i Favrholm

Palmesøndag åbnede Favrholm Naturskole officielt med en BioBlitz med den landskendte naturformidler Bjørli med deltagelse af over 150 børn og forældre.

Favrholm Tidsrejse

Tidsrejsen er en historisk skattejagt efter fem unikke personligheder med tilknytning til Favrholms fortid, nutid og fremtid.

Lyt til fortællingerne når du har fundet dem i området - eller læs dem her på siden.

Læs mere om Tidsrejsen her

Gå på tur i Favrholms landskab

Favrholm Landskab er et mere end 110.000 kvadratmeter stort område med en mangfoldig natur med mange forskellige danske hjemmehørende urter, træer og buske i flere størrelser.

I området er der gangstier, aktivitetsstier, søer og broer. Tag en pause på en af de tre minipladser, der bl.a. er indrettet med siddepladser.

Der er mange muligheder for at komme ud i Favrholm.

Fra Favrholm Station kan du følge cykel- og gangbroen over Overdrevsvejen og videre af de nye stibroer, som går gennem Salpetermosen. Fra hospitalets byggeplads er der etableret en midlertidig sti udenom byggepladsen, som fører over til Favrholm landskab og pionercampen.

Fra Frederiksborg Centret forbi Firmasport og tennisbanerne og følge Jagtvej til de nye stibroer i Favrholm.

Cykel- og gangstien som starter på Milnersvej mellem Hotel Hillerød og Frederiksborg Centret.

Cykel- og gangstien fra Roskildevej langs den nye Favrholm Alle.

Fra Favrholm Station ved at følge Hestehavevej hen til tunellen, som fører under Overdrevsvejen og fortsætte lige ud til Favrholm.

Den Danske Pilgrimsrute går gennem Favrholm og Pionercampen

De fleste har nok hørt om Caminoen – den populære vandrerute i Sydeuropa. Men vidste du, at der også findes pilgrimsruter i Danmark og at en af dem går gennem Favrholm? Ruten begynder i Helsingør og ender i Ballerup, og der er overnatningsmuligheder, smukke kirker, klostre, søer, slotte og skove undervejs. Du skal bare følge skiltene med muslingeskallen.

Læs mere på Foreningen af Danske Santiagopilgrimmes hjemmeside

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om hvad du kan opleve i Favrholm, så kan du kontakte:

Julie Fischer-Nielsen, Kulturkonsulent, jufi@hillerod.dk 
Karin Juhl, Kulturkonsulent, karj@hillerod.dk 
Frederik Bohse Larsen, Byplanlægger, frela@hillerod.dk

Logo